Kompetenceudvikling

Her kan du læse om Juvelhusets forløb: kompetenceudvikling i recoveryorienteret rehabilitering.

I 2024 har Juvelhuset fået støtte fra Social- og Boligstyrelsen til et kompetenceforløb for alle medarbejdere, uanset faglighed og funktion i huset. Vi har prioriteret at alle skal deltage fordi vi ønsker at alle medarbejdere i huset skal kunne bidrage på lige fod til arbejdet med at støtte vores beboere. Desuden ønsker vi, at vi i Juvelhuset får et fælles sprog for det vi gør, og den måde vi møder vores beboere på. 

Et fælles sprog er også en måde at sikre at den samme høje faglighed går igen, uanset hvem man henvender sig til i huset, og at vores beboere bliver mødt med den samme respekt og genkendelighed, uanset hvem de henvender sig til. 

Med kompetenceforløbet får vi i Juvelhuset beskrevet, hvad recoveryorienteret rehabilitering betyder for os, og vores beboere, samtidig med at vi tilegner os både ny viden, metoder og erfaring. 

For vores beboere vil kompetenceforløbet betyde, at de vil opleve en ensartet indsats med fokus på deres individuelle ønsker, kompetencer og behov. Vi vil holde fast i, at alle mennesker har ret til at udvikle sig, og tilegne sig ny viden og nye færdigheder, hele livet. 

Kontakt

Juvelhuset

Ametystvej 18
2730 Herlev

T: 44 92 90 44
E: juvelhuset@herlev.dk