Juvelhuset er opført i 1997 og er bygget som et H. I midten er der en stor, dejlig fællesstue, to større fællesrum, og i hvert ben af H'et er der 8 boliger, et køkken samt depot og kontor rum på hver side af fællesstuen. Ud af de 16 boliger er der 4 to-rums boliger. De øvrige boliger er et-rums boliger. Der vil indenfor de næste par år blive etableret the-køkken og egen indgang fra haven i alle boliger.
Hver bolig har et stort badeværelse, lille entre med indbyggede skabe. Boligen indrettes helt efter egen smag.
Der er opvaskemaskine, trådløst netværk, fælles vaskeri, depotrum, sanserum med massagestol, computer o.a., samt et lille separat rum hvor man kan se tv eller høre musik.
Juvelhuset har en meget stor og dejlig have, og der er terrasser på tre sider af huset, ud til haven og ved hvert køkken. Der er et cykelskur, hvis du har din egen cykel, og her holder husets duocykel også.